Film Sådan een bruger man hvis man vil lave lys på film...

Filmanmeldelser

Her kan du bla. læse anmeldelser af film som jeg har set. Og det behøver ikke være film der lige er kommet op i biografen. Det kan også være gamle film som vurderes at være interessant og seværdige.
For uanset hvor gammel en film er, og uanset hvor dårlige effekter eller elendigt skuespil der måtte være i filmen, så kan selv de bedste effekter og de bedste skuespillere ikke redde en film hvor der ikke er hoved eller hale på noget, hvor handlingen er tynd eller ikke-eksisterende, og hvor man sidder til stadighed og tænker "hvorfor sagde de det" eller "hvad skulle det der nu være med for". En film som ingen egentlig handling har, eller er fyldt op med alt muligt som ikke er væsentligt for handlingen, efterlader ialt fald mig som biografgænger og filmelsker med en flad fornemmelse, og en skuffelse over at de tusinde meter råfilm er gået til spilde, og ikke blev brugt på noget godt.
Her anmeldes ikke kun det jeg synes er godt. Det mindre gode er der også blevet plads til. Om sol og vind i sidste ende deles lige kan dog ikke garanteres. Som Clint Eastwood en gang så rammende sagde det i filmen "The Rookie": "Vil du have garanti? Så køb en brødrister!".


  • Inherit The Wind
  • License To Kill
  • Groundhog Day






  • INHERIT THE WIND (dansk titel: Solen stod stille)
    USA - 1960.
    Instruktør: Stanley Kramer
    Medvirkende: Spencer Tracey, Frederic March, Gene Kelly, Dick York, Donna Anderson

    En ung skolelærer, som underviser på et gymasium i et lille stærkt religiøst samfund, bliver arresteret og fængslet fordi han har undervist sine elever i Darwins teorier om evolution og menneskets nedstamning fra aberne. Dermed har han overtrådt en gældende lov i delstaten som forbyder al undervisning i teorier der er i modstrid med biblens ord om verdens skabelse. Sagen kommer for retten, og bliver et bittert opgør mellem gammeldags religion og moderne videnskab.

    Filmen bygger på en virkelig begivenhed som fandt sted i 1925 i staten Tennessee i USA. For nylig kunne man i avisen læse at man i nogle stater i USA for alvor planlægger at genindføre loven om forbud mod undervisning i Darwin, og selv i Danmark er der fra en særlig politisk fløj rejst tilsvarende krav. Man har i den forbindelse opfundet et særligt udtryk "Intelligent Design" som er en reference til skabelseshistorien som den står i Bibelen. Den slags kunne godt få een til at tvivle på om mennesket i det hele taget har udviklet sig, for nu at bruge et af filmens egne talrige og yderst rammende citater!

    I hovedrollerne ser man Fridrich March som anklageren Matthew Harrison Brady, og Spencer Tracy som forsvarsadvokaten Henry Drummond, samt Gene Kelly i en rolle hvor han for en gangs skyld hverken danser eller synger, som sentationsjournalisten E.K. Hornbeck. Spencer Tracy er så afgjort filmens centrale karakter som den fremsynede, fritænkende og lidt mavesure forsvarer, men han får glimrende modspil af Fridrich March som den veltalende, stærkt religiøse og gammeldags tænkende anklager. Nogen hævder at Gene Kelly er malplaceret i rollen som den dygtige men arrogante og selvglade journalist, men faktisk formår han at få en del ud af rollen, og på trods af at han skal forestille at være på den anklagedes side får han os alligevel til ind imellem at afsky ham. Men som han selv udtrykker det i filmen "Jeg gør hadefulde ting som folk elsker mig for, og elskelige ting som folk hader mig for".

    Filmen er både produceret og instrueret af Stanley Kramer, som også har stået bag fremragende film som "Nürembergprocessen", og "Gæt hvem der kommer til middag", begge med Spencer Tracy i hovedrollen, og begge med en handling der tager udgangspunkt i meget kontroversielle emner - krigsforbrydelser og racisme.

    Til en afveksling har man givet denne film en anstændig og sigende dansk titel, nemlig "Solen stod stille". Filmen er indspillet i 1960, og instruktøren har med vilje valgt at filme i Sort-Hvid, for derigennem at skabe en mere intens og dramatisk atmosfære. Og det lykkedes fuldt ud. Filmen er hele vejen igennem medrivende og seværdig. Dialogen er skarp og præcis, og filmen behandler med stor succes nogle evigt aktuelle emner; religionskrig, intolerance og snæversynethed. Instruktøren tøver heller ikke med at give sensationsjournalistik, gruppepres, og fanatisme et par velfortjente skud for boven. Og dem som går ind for at "hensigten helliger midlet" skulle tage og se denne film, efter at have taget et godt og grundigt blik i spejlet! I en birolle som dommer bemærker man Harry Morgan, som de fleste nok kender som den pragmatiske og militært korrekte Oberst Potter fra TV-serien M-A-S-H.

    [til toppen]



    LICENSE TO KILL
    England - 1989.
    Instruktør: John Glenn
    Medvirkende: Timothy Dalton, Carey Lowell, Robert Davi, Talisa Soto

    Skal det være en James Bond film?
    Det spørgsmål var vi nogle stykker der stillede efter at have set "License to kill". Efter Timothy Daltons debut som Bond i den vellykkede "The Living Daylights", var forventningerne til den næste film store. Men filmen skuffer fælt. Udover et for en Bond-film meget upassende og tyndbenet plot om et personligt hævntogt, er filmen totalt blottet for den humor og elegance som ellers præger Bond-filmene. End ikke gode gamle Desmond Llewellyn som Q kan løfte denne film op på et for en Bond-film acceptabelt niveau.
    Indrømmet, der er nogle meget flotte action-sekvenser i filmen (bla. Tankbilen der kører sidelæns), men flotte actionscener er ikke nok til at redde en film med en tynd og ligegyldig handling. Som actionfilm kan den til nød gå an. Som Bondfilm er den totalt mislykket. Den endte da også med at markere bondfilmenes deroute. Der skulle gå 6 år før man atter tog serien op, med en ny skuespiller som Bond. Timothy Dalton fandt sig aldrig rigtig til rette i rollen.

    [til toppen]


    GROUNDHOG DAY (dansk titel: En ny dag truer)
    USA - 1993.
    Instruktør: Harold Ramis
    Medvirkende: Bill Murray, Andie Mcdowell, Chris Elliot

    Det er desværre alt for sjældent at man bliver præsenteret for en romantisk komedie, hvor alt synes at fungere perfekt. Men når det sker, er det til gengæld en sand fornøjelse at se. Og selvom denne komedie arbejder med overnaturlige fænomener, er den ikke desto mindre meget seværdig.

    Handlingen foregår i staten Pensylvania i USA, i en by med det finurlige navn Puxatawney. Her fejrer man hvert år d. 2. februar et særligt fænomen i USA kaldet "Groundhog Day", hvor et jordegern efter sigende kan fortælle om foråret er tidligt på færde, eller om vinteren fortsætter endnu nogle uger frem.
    TV-meteologen Phil Conners, mesterligt spillet af Bill Murray, har igennem flere år dækket begivenheden på TV selvom han hader det inderligt, og også denne gang skal han gøre det, meget mod sin vilje. Da han på grund af en snestorm bliver tvunget til at overnatte i byen, opdager han til sin skræk da han vågner op om morgen, at d. 2. februar er startet forfra. Han er den eneste der kan skelne dagen fra den forgående - for alle andre er det den samme dag.
    Og denne dag bliver bare ved og ved. Hver dag når han vågner, er det d. 2. februar. Det har naturligvis sine åbenlyse fordele - man kan gøre hvad man vil og slippe godt fra det (næste dag er alt som det var før) men der er også en bagside. Selvom man kan gøre de samme ting om et utal af gange, hjælper det ikke noget hvis man begår de samme fejl hele tiden.
    Moralen er at man skal lære af sine fejl, og hvis man føler at man er fanget i en kedelig hverdag der ingen ende vil tage, er det op til een selv at bryde murene ned og komme videre. Det nytter ikke noget at springe over hvor gærdet er lavest. Det kræver en hård indsats, og ofte samtidig en god portion selvransagelse, og det må Phil Connors sande mere end een gang i løbet af filmen.

    Instruktøren, Harold Ramis, har tidligere arbejdet sammen med Bill Murray i filmene "Stribes" og "Ghostbusters", hvor han var manuskriptforfatter og skuespiller. Her har han også medvirket til at skrive manuskriptet, men har kun en lille birolle som læge i filmen. Bill Murrays udkårne i filmen spilles af Andie Mcdowell, og hende går man normalt ikke fejl af.

    [til toppen]